Kære beboer i Falen 47 – 61
På grund af Covid-19 har vi ikke kunne afholde vores ordinære generalforsamling i henhold til vedtægterne.
Som situationen er nu, kan vi afholde vores ordinære generalforsamling d. 14/10 2021 kl. 19 i beboerrummet Falen 61.
Der er sket væsentlige ting i vores beboelse, vi har fået en ny ejer. Hvad får det af indflydelse på beboelsen og for den enkelte lejer? Vi håber at kunne komme med nogle svar på de spørgsmål vi i bestyrelsen har stillet til DEAS. B.la om det fremover også vil DEAS der er administrator m.m., om aftalerne omkring fælles rum fortsætter, om de aftaler DEAS og bestyrelsen har indgået om b.la hjertestarter og udvendig vedligeholdelse bliver udført? Og eventuelt andre spørgsmål?
Vi håber også at se dig/jer til generalforsamlingen, da vi meget gerne vil have opbakning til at føre beboerforeningen videre. Vi mangler et par gode kræfter i bestyrelsen.
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Formandens/bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
- Fremlæggelse og godkendelse af budgetforslag, herunder fastlæggelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af 1-2 bestyrelsesmedlemmer (valgperiode 2 år)
- Valg af op til 2 suppleanter på valg hvert år
- Valg af én kasser og én kassersuppleant på valg hvert år
- Eventuel
Venlig hilsen
Per Stig Jørgensen
Kirsten Bøgelund
Falen 61.F
Falen 55.B
Referat af generalforsamling beboerforeningen Falen 47 – 61
Velkomst og præsentation af de mødte.
Valg af dirigent: Michael fra 61E blev valgt.
Valg af referent: Finn blev valgt
Beretning:
Den første ordinære generalforsamling siden 2019 på grund af Coronaen. Der blev holdt en ekstraordinær
i okt. 2020 pga. kasseren og best. suppleanten flyttede fra ejendommen. Vi fik valgt en ny kasser, som desværre også er flyttet.
Perioden siden sidste generalforsamling har udover Coronaen også været præget af andre store forandringer. Vi har oplevet en huslejenedsættelse på de store lejligheder på ca.10%. For godt et år siden var over halvdelen af de store lejligheder tomme, i dag er der kun et par stykker.
Bestyrelsen har deltaget i de årlige §18 samtaler med DEAS, der handler om den udvendige vedligeholdelse, og hvor vi har mulighed for at komme med forslag til forbedringer og forandringer i bebyggelsen. Her er vi kommet med forslag om bedre lys ved indkørslen fra Falen, opstilling af en hjertestarter, julebelysning i træerne i den østlige ende, større diversitet i de grønne områder. Det blev positivt modtaget af DEAS, siden har vi ikke hørt noget fra dem, mødet blev holdt i det tidlige forår.
Der er blevet skiftet vinduespartier i på altanerne og i stuelejlighederne i næsten hele blokkene mod Falen. Efter planen skulle det have været forsat her efter sommeren. Der er blevet skiftet hoveddøre i næsten alle stuelejlighederne., der mangler tre døre i blok 57. Vi andre har fået nye låse og nøgler.
Måske skyldes den manglende kommunikation med DEAS, at bebyggelsen blev solgt pr. 1. okt. i år til boliginvesterings firmaet Crescendo fra Århus. Hvad det kommer til at betyde ved vi ikke endnu, vi kan håbe på det bedste og frygte det værste. Det har ikke været muligt at få noget at vide om deres planer for fremtiden, endnu.
Vi ved, de tomme lejligheder er eller bliver sat til salg. Hvilket fremtidige fraflyttede lejligheder også vil blive. Hvilke konsekvenser det vil have for b.la. vores fællesrum, udenoms faciliteter, ved vi ikke endnu, vi venter på svar fra Crescendo på de spørgsmål vi har stillet dem. De skulle gerne komme her senere i oktober. Vi håber selvfølgelig på et fornuftigt og konstruktivt fremtidigt samarbejde.
- Vi har fået lavet en hjemmeside www.falen.org, med stor hjælp fra Catarina 55D, tusind tak.
- Der er kommet styr på regnskabssystemet takket være Kirstens barnebarn, tak for det.
- Regnskab for 2020 blev godkendt.
- Budgetforslag, medlemskontingentet på de 25 kr. om måned fortsætter.
- Ingen indkommende forslag
- Valg af tre nye bestyrelsesmedlemmer:
- Søren Buchholt 55D
- Pauline Gade 57F
- Anders W. Larsen 51D
- Finn 49C – Revisor supl.
Bestyrelsen vil konstituere sig senere.
Eventuelt:
Spørgsmål om brug af ”Kramers carport”, det vil blive rejst overfor udlejer. Spørgsmål om Crescendo skal inviteres til næste generalforsamling? Det vil bestyrelsen tage op.